Det pædagogiske grundlag
Baggrund
Taksintos pædagogiske grundlag og tilhørende designs, produkter og metoder er udviklet gennem mere end tyve års undervisningserfaring og formet af den seneste forskning inden for uddannelsesvidenskab, neurovidenskab og kognitionsforskning.
Menneskesyn
Taksinto tilbyder en måde at møde andre mennesker på forankret i en anerkendende og pragmatisk tradition.
Anerkendelsen af elevens/den studerendes/borgernes oplevelser af udfordringer i institutioner opnår man gennem Taksinto, fordi der er fokus på følgende fem forhold hos de professionelle:
1. Skabe dialog online og offline
2. Vise interesse for borgerens perspektiv
3. Være fleksibel, åben og lyttende
4. Stille nysgerrige og anerkendende spørgsmål
5. Anerkende og værdsætte mangfoldighed og ligeværd
Samlet set vil en opmærksomhed på disse fem anerkendelsespunkter både rumme et menneskesyn og samtidig være en åben dør til en etisk forsvarlig systematisk undersøgelse af elevens/den studerendes/borgernes horisonter og perspektiv på tilværelsen. En samtale og undersøgelse, der foregår både offline og online.
Hos Taksinto betragter vi menneskers idéer og teorier som værdifulde, hvis de bidrager til praktisk nytte og hjælper til at tackle konkrete problemer. Pragmatiske som vi er, ser vi erfaring som en vigtig kilde til viden. Ved at lytte til elevens/den studerendes/borgernes oplevelser, får vi identificeret udfordringer, løsninger og mulige handlinger. Taksinto hjælper derfor også med at få skabt positive resultater og positive konsekvenser for alle involverede.
Idéen
Taksinto er mere end bare digitale redskaber og quick fixes i en kompliceret pædagogisk praksis. Taksinto er først og fremmest en måde at møde andre mennesker på.
Taksinto inviterer til klassiske, nærværende, anerkendende pædagogiske dialoger, der bliver understøttet af nye og banebrydende digitale designs til udvikling af elevens/den studerendes/borgernes personlige og sociale kompetencer.
Når eleven/den studerende/borgeren føler sig værdsat, for hvem man virkelig er, er man mere tilbøjelig til at udvise autentisk adfærd og være åben omkring éns følelser og tanker. Det gælder både for eleven/den studerende/borgeren og for den professionelle. Udvikling af denne autentiske adfærd kan ske både offline og online.
Taksinto anvender designs og metoder, der er praktiske, adaptive og funktionelle i forhold til at opnå konkrete resultater med trivsel, undervisning og læring, samt imødegå konkrete udfordringer, som de opleves af
elever/den studerende/borgere i konkrete situationer.
Gennem dialoger med vores aftagere forankrer vi udviklingen af vores pædagogiske produkter i konkrete erfaringer fra undervisningsverdenen, og sammen udvikler vi nye forståelser af de konkrete pædagogiske udfordringer, der er inden for uddannelses- og socialsektoren.
Taksinto udvikler refleksive og digitale redskaber, der ikke kun er praktiske og brugervenlige, men også dybt forankret i både evidensbaserede og teoretiske principper for god pædagogisk praksis.
I praksis har vi fokus på samspillet mellem følgende otte komponenter i læreprocessen.
Nedenfor henvises til udvalgt og relevant videnskabelig litteratur,
som er oplistet til inspiration
Portfoliopædagogik
Madsen (2005) Portfoliopædagogik - Dafolo
Portfoliopædagogikken bidrager til mere overblik og struktur, der understøtter læreprocesser og læring. Taksinto repræsenterer en udvikling af portfoliopædagogikkens redskaber, der understøtter fordelene ved denne pædagogiske tilgang og samtidig imødekommer de udfordringer, der tidligere er blevet identificeret.
Taksinto præsenterer en udvikling af portfoliopædagogikken, der understøtter fordelene:
Læring og selvrefleksion: Portfolier giver eleverne mulighed for at få overblik over, hvad der skal lærer og hvad der er lært, der kan fremme elevernes mulighed for at reflektere over egen læring og udvikling. Dette kan føre til en dybere forståelse af emnerne
Differentieret evaluering: Lærerne kan bruge portfolier til at differentiere evalueringen og bedømme eleverne ud fra deres individuelle fremskridt, styrker og potentiale
Forældreinddragelse: Portfolier kan også være en måde at fremme forældre og/eller andre omsorgspersoner mulighed for at følge barnet læring og udvikling, og styrke inddragelse ved at give forældre og/eller andre omsorgspersoner indblik i den daglige læring og progression
Langsigtet læringsdokumentation: Portfolier kan tjene som kort- og langsigtet kvalificeret dokumentation af elevernes læringsrejse, hvilket kan være nyttigt for både elever, lærere, vejledere, ledelse og forældre og/eller andre omsorgspersoner
Samtidig imødekommer anvendelse af Taksinto de udfordringer, som videnskaben tidligere har peget på.
Elevcentreret skoleledelse
Robinson (2015) Elevcentreret ledelse – Dafolo
Ved elevcentreret skoleledelse anvendes data som et centralt redskab til at informere beslutninger. Ved at indsamle, analysere og anvende data om elevpræstationer og undervisningsmetoder kan skoleledere træffe velinformerede beslutninger, der har en direkte indvirkning på undervisningens kvalitet og resultaterne af elevernes læring.
Taksinto er formet med afsæt i elevcentreret skoleledelse som en tilgang til ledelse i skolen, der fokuserer på at sætte eleverne i centrum for beslutningstagning og undervisningsmetoder. Her er nogle grunde til at anvende elevcentreret skoleledelse:
Fokus på elevsucces: Elevcentreret skoleledelse placerer elevsucces som det primære mål. Lederen sigter mod at skabe et læringsmiljø, der er mest gavnligt for elevernes udvikling og præstationer
Styrkelse af elevstemmer: Denne tilgang giver eleverne mulighed for at udtrykke deres meninger og behov. Elevcentreret ledelse involverer ofte elever i beslutningstagning og opmuntrer til et samarbejdsmiljø, hvor deres input respekteres
Differentieret undervisning: Elevcentreret skoleledelse fremmer differentieret undervisning, hvor undervisningen tilpasses individuelle læringsstile og behov. Dette kan bidrage til at forbedre forståelsen og præstationen for alle elever
Fremme af selvregulering: Ved at prioritere elevens rolle som aktiv deltager i deres egen læring fremmer elevcentreret skoleledelse selvreguleringsfærdigheder. Eleverne bliver mere ansvarlige for deres læringsproces
Skaber et positivt læringsmiljø: Elevcentreret ledelse kan bidrage til at skabe et positivt læringsmiljø, hvor eleverne føler sig sete, hørte og værdsatte. Dette kan have positive virkninger på deres trivsel og motivation
Fremme af kreativitet og innovation: Når eleverne har mere indflydelse på deres egen uddannelsesoplevelse, kan det føre til en øget følelse af ejerskab og engagement. Dette kan stimulere kreativitet og innovation i læringsmiljøet
Opbygning af en stærk skolekultur: Elevcentreret ledelse kan bidrage til at opbygge en stærk skolekultur, hvor samarbejde, respekt og læring er centrale værdier. Dette kan gavne både elever og lærere
Forbedret lærer-elev-relation: Når ledelsen fokuserer på at understøtte elevernes behov og trivsel, kan det bidrage til at skabe positive lærer-elev-relationer. Dette kan igen påvirke læringsoplevelsen positivt
Relationskompetence
Klinge (2018) Relationskompetence– Aarhus universitetsforlag
Anvendelse af Taksinto understøtter udvikling af relationskompetence og fremmer forudsætningerne for at arbejde og handle relationskompetent, der er afgørende for læring og trivsel.
Der er flere væsentlige grunde til at have fokus på udvikling af relationskompetence og det at kunne handle relationskompetent i arbejdet med børn og unges læring og udvikling:
Skaber tillid og tryghed: Relationskompetence er afgørende for at skabe tillidsfulde og trygge relationer med børn og unge. Når de føler sig trygge, er de mere åbne for læring og udvikling
Fremmer positiv kommunikation: Relationskompetence styrker evnen til at kommunikere positivt og effektivt med børn og unge. Klar og støttende kommunikation er essentiel for at skabe et læringsmiljø, hvor alle føler sig hørt og forstået
Forståelse for individuelle behov: Gennem relationskompetence udvikler man evnen til at forstå og imødekomme de individuelle behov hos hver enkelt barn eller ung. Dette er afgørende for at tilpasse undervisningen og støtten på en meningsfuld måde
Positiv påvirkning af adfærd: En relationskompetent tilgang kan have en positiv indflydelse på børns og unges adfærd. Når de oplever respekt, anerkendelse og støtte, er de mere tilbøjelige til at engagere sig positivt i læringsprocessen
Styrker læringsmiljøet: Relationskompetence bidrager til et positivt læringsmiljø, hvor børn og unge føler sig inkluderede og motiverede. Et trygt og støttende miljø er optimalt for læring og personlig udvikling
Konflikthåndtering: Relationskompetence er væsentlig for effektiv konflikthåndtering. Konflikter kan opstå i enhver læringskontekst, og evnen til at håndtere dem konstruktivt er afgørende for at opretholde et positivt læringsmiljø
Fremmer social og emotionel læring: Gennem relationskompetence kan man støtte børns og unges sociale og emotionelle læring. Dette inkluderer udvikling af empati, samarbejdsevner og selvregulering, som er vigtige for deres generelle trivsel
Engagement og motivation: En relationskompetent tilgang kan øge børns og unges engagement og motivation for læring. Når de føler sig forstået og støttet, er de mere tilbøjelige til at deltage aktivt i undervisningen
Familie- og samarbejdspartnerskab: Relationskompetence er også relevant i samarbejdet med forældre og andre samarbejdspartnere. Et stærkt partnerskab mellem skole og hjem understøtter børns læring og udvikling
Langsigtet indflydelse: En relationskompetent tilgang har en langsigtet indflydelse på børns og unges liv. Positive relationer i barndommen kan forme deres syn på læring og have betydning for deres fremtidige succes og trivsel
Børn med blandingsdiagnoser
Kutscher (2018) Børn med blandingsdiagnoser– Dansk psykologisk forlag
Taksinto understøtter undervisningen af børn og unge med diagnoser og blandingsdiagnoser. Dette bygger på erfaringer fra praksis og inspiration fra bl.a. læge og neurolog, Martin Kutscher.
Vi vil anbefale alle, der arbejder med børn og unge, at læse denne bog af flere grunde.
Samlet set er viden om diagnoser og blandingsdiagnoser afgørende for at skabe et inkluderende, støttende og effektivt undervisningsmiljø, der imødekommer behovene hos alle børn og unge. Her vil vi gerne pege på flere grunde:
Differentieret undervisning: Viden om diagnoser og blandingsdiagnoser giver undervisere mulighed for at differentiere undervisningen for at imødekomme de individuelle behov hos børn og unge. Det gør det lettere at tilpasse undervisningsmetoder, materialer og evaluering for at støtte hver elevs unikke læringsstil og behov
Individuel støtte: Ved at forstå specifikke diagnoser og blandingsdiagnoser kan undervisere tilbyde mere målrettet og individuel støtte. Dette kan omfatte tilpasninger i klasseværelset, ekstra støttetjenester og specialpædagogisk hjælp
Skabe et inkluderende miljø: Viden om diagnoser bidrager til at skabe et inkluderende og forstående læringsmiljø. Dette reducerer stigmatisering og fremmer en kultur, hvor alle børn og unge føler sig accepterede og understøttede
Forebyggelse af konflikter: At kende til specifikke diagnoser og deres karakteristika kan hjælpe undervisere med at forudse potentielle udfordringer og forebygge konflikter i klasseværelset. Det muliggør mere effektiv håndtering af adfærd og skaber et mere roligt læringsmiljø
Samarbejde med specialister: Viden om diagnoser letter samarbejdet med specialister som specialpædagoger, psykologer og andre sundhedsprofessionelle. Dette fremmer en holistisk tilgang til barnets eller den unges udvikling, hvor undervisning og støtte går hånd i hånd
Familieinvolvering: Forældre og pårørende spiller en vigtig rolle i børns og unges uddannelse. At forstå diagnoser og blandingsdiagnoser gør det muligt for undervisere at kommunikere mere effektivt med familier, forstå deres perspektiver og integrere familiens støtte i barnets eller den unges uddannelsesplan
Evaluering og opfølgning: Viden om diagnoser er afgørende for at udføre korrekte evalueringer af barnets eller den unges fremskridt. Det muliggør også effektiv opfølgning for at sikre, at undervisningen og støtten fortsat er tilpasset barnets eller den unges udviklingsbehov
Forståelse af komorbiditet: Børn og unge kan opleve flere diagnoser samtidig, hvilket kaldes komorbiditet. Forståelse af disse komplekse situationer er afgørende for at give nøjagtig og effektiv støtte
Projektbaseret læring
Andersen (2020) Projektbaseret læring og innovation i åben skole - KlimaZirkus Biulding Workshop
Taksinto understøtter udvikling og anvendelsen af projektbaseret læring (PBL), der er en mere engagerende, meningsfuld og praktisk tilgang til skole og uddannelse, der forbereder elever/studerende til udfordringerne i den virkelige verden.
Taksinto understøtter udvikling og anvendelse af Projektbaseret læring (PBL), der bringer flere fordele med sig, hvilket gør det til en attraktiv undervisningsmetode. Her er nogle af årsagerne til at anvende projektbaseret læring:
Praktisk anvendelse: Projektbaseret læring fokuserer på at anvende teoretisk viden i praktiske situationer. Dette fremmer praktisk forståelse og evnen til at anvende viden i virkelige scenarier
Problemløsningsevner: PBL fremmer udviklingen af kritisk tænkning og problemløsningsevner. Studerende skal takle komplekse problemer inden for projektet, hvilket opmuntrer dem til at tænke kreativt og udvikle løsninger
Samarbejde: Projekter involverer ofte gruppearbejde, hvilket styrker samarbejdsevnerne hos de studerende. De lærer at arbejde effektivt i teams, kommunikere og dele ansvar for projektets succes
Selvstyret læring: PBL understøtter selvstyret læring, hvor studerende tager ansvar for deres egen uddannelse. De skal planlægge, organisere og administrere deres tid og ressourcer for at nå projektets mål
Forberedelse til den virkelige verden: Projektbaseret læring afspejler ofte arbejdsmarkedets krav. Ved at deltage i projekter lærer studerende færdigheder og opnår erfaring, der er direkte overførbare til det professionelle liv
Motivation og engagement: Studerende er ofte mere motiverede og engagerede i projektbaserede læringsscenarier, da de arbejder med noget konkret og meningsfuldt. Projektets real-world relevans kan øge motivationen for at lære
Dyb forståelse: PBL fremmer en dybere forståelse af emnerne, da det ikke kun handler om at memorere fakta, men om at forstå og anvende koncepter i konteksten af et projekt
Tværfaglig læring: Projekter kan omfatte flere fagområder og discipliner, hvilket skaber mulighed for tværfaglig læring. Dette bidrager til en mere integreret og holistisk forståelse af viden
Kreativitet: Projektbaseret læring opmuntrer til kreativ tænkning og innovation. Studerende får mulighed for at udforske nye ideer, løsninger og tilgange inden for rammerne af deres projekter
Evaluering af virkelige færdigheder: PBL giver mulighed for evaluering af virkelige færdigheder og kompetencer. Studerende bliver bedømt ud fra deres evne til at anvende viden, løse problemer og præsentere deres resultater
Self efficacy
Kähler, C.F. (2012) Det kompetence selv – Frydenlund
Taksinto er formet af teorien om Self-efficacy af Albert Banduras, som er en holistisk tilgang til læring og udvikling, der tager hensyn til alle aspekter af det hele menneskes potentiale og trivsel som et boost til selvværdsbarometret.
At tage afsæt i teorien om self-efficacy og fremme fokus på self-efficacy i praksis kan beskrives som vigtigt af flere grunde:
Helhedsorienteret tilgang: Self-efficacy tager hensyn til hele individet, idet det ikke kun fokuserer på akademiske eller faglige evner, men også troen på egne evner til at håndtere udfordringer, kommunikere effektivt, og håndtere komplekse situationer i livet.
Mestring af livsfærdigheder: Self-efficacy er relevant for udviklingen af livsfærdigheder, såsom problemløsning, beslutningstagning, stresshåndtering og relationelle færdigheder. En stærk tro på éns egne evner i disse områder kan bidrage til en mere helhedsorienteret og afbalanceret udvikling.
Emotionel intelligens: Self-efficacy er tæt forbundet med emotionel intelligens, hvilket indebærer evnen til at forstå og håndtere éns egne og andres følelser. Denne dimension er vigtig for det hele menneskes trivsel og personlige udvikling
Selvopfattelse og selvværd: Troen på éns egne evner, som self-efficacy repræsenterer, påvirker positivt selvopfattelse og selvværd. Dette er centrale elementer i udviklingen af det hele menneske, da de påvirker éns evne til at tage udfordringer op og håndtere livets forskellige aspekter.
Intrinsisk motivation: En stærk self-efficacy er ofte forbundet med intrinsisk motivation, hvor en person er drevet af indre glæde, nysgerrighed og interesse for at lære og udvikle sig. Dette skaber en mere bæredygtig motivation for læring.
Sociale relationer: Troen på éns egne evner påvirker også éns interaktioner med andre. En person med høj self-efficacy er ofte mere åben for samarbejde, er i stand til at kommunikere effektivt og kan opbygge sundere relationer.
Livslang læring: En stærk self-efficacy kan fremme en positiv indstilling til livslang læring. Individet er mere tilbøjeligt til at udforske nye områder, tage risici og fortsætte med at udvikle sig gennem hele livet.
Helhed i sundhedsforståelse: Self-efficacy er også knyttet til sundhedsadfærd. En person med høj self-efficacy er mere tilbøjelig til at tage ansvar for sin egen sundhed, træffe sunde beslutninger og håndtere stress og modgang mere effektivt.
Selvledelse og autonomi: Self-efficacy fremmer selvledelse og autonomi, da det indebærer en stærk indre tro på éns evne til at tage beslutninger og styre éns eget liv.
Synlig læring
Hattie og Yates (2015) Synlig læring og læringens anatomi - Dafolo
Synlig læring hjælper med at skabe mere effektive og meningsfulde læringsoplevelser og styrker lærerens/underviserens evne til at tilpasse undervisningen til individuelle behov.
Taksinto er udviklet med afsæt i synlig læring, der refererer til en tilgang inden for undervisning, der fokuserer på at gøre læring mere transparent, målrettet og effektiv. Der er flere grunde til at anvende synlig læring i undervisningen:
Øget bevidsthed: Synlig læring hjælper eleverne med at blive mere bevidste om deres egen læringsproces. De forstår, hvad de skal lære, hvordan de kan måle deres egen forståelse, og hvordan de kan forbedre sig.
Målrettet undervisning: Lærere kan bruge synlig læring til bedre at målrette deres undervisning. Ved at forstå elevernes aktuelle viden og færdigheder kan lærerne differentiere undervisningen for at imødekomme individuelle behov.
Feedback: Synlig læring indebærer ofte en regelmæssig og meningsfuld feedbackproces. Eleverne modtager feedback om deres præstationer, og denne feedback hjælper dem med at forstå, hvordan de kan forbedre sig.
Metakognition: Synlig læring fremmer metakognitive færdigheder, hvilket betyder at eleverne udvikler evnen til at tænke over deres egen tænkning. Dette gør dem mere selvstændige og ansvarlige for deres eget læringsforløb.
Øget motivation: Når eleverne ser, at deres indsats fører til synlige resultater og forbedringer, kan det øge deres motivation og engagement i læring.
Fællesskab og samarbejde: Synlig læring kan også fremme et klassemiljø, hvor eleverne opmuntres til at dele deres tanker og arbejde sammen. Dette kan styrke fællesskabet og skabe et mere dynamisk læringsmiljø.
Refleksiv praksislæring
Pjengaard m.fl. (2016) Refleksiv praksislæring, Cepra-stiben, Tidsskrift for evaluering i praksis (særudgave).
Refleksiv praksislæring giver de udøvende mulighed for at blive mere aktive og ansvarlige i deres egen læring og udvikling og forbedre kvaliteten af deltagelse i fællesskaber.
Taksinto er inspireret af Refleksiv praksislæring, som en læringtilgang med særlig fokus på arbejdet med udvikling af personlige og sociale kompetencer. Denne tilgang er målrettet unge fra 12-14 og opefter, der har udviklet evnen til at reflektere over egne læreprocesser og engagerer sig i en systematisk og kritisk refleksion over egen læring og personlig og social udvikling.
Vi ser flere grunde til at anvende refleksiv praksislæring, som læringstilgang:
Øget bevidsthed om egen handling i praksis: Refleksion hjælper med at blive mere bevidst om egne handlinger, beslutninger og antagelser. Dette kan føre til en dybere forståelse af, hvordan éns handlinger påvirker læring og trivsel for de involverede parter.
Styrket beslutningstagning: Ved at reflektere over tidligere erfaringer og resultater kan man udvikle bedre beslutningstagningsevner. Dette gør det lettere at håndtere komplekse situationer og træffe informerede valg.
Fremme af selvregulering og autonomi: Refleksion fremmer selvregulering ved at give praktikere værktøjer til at overvåge og vurdere deres egen praksis. Dette kan føre til øget autonomi og professionel selvtillid.
Forbedret relationskompetence: Ved at reflektere over interaktioner og relationer med andre, for eksempel klasse- eller holdkammerater, venner og nære relationer, kan det øge udvikling af relationskompetence og forbedre kommunikationen
I det store hele giver Refleksiv praksislæring de udøvende mulighed for at blive mere aktive og ansvarlige i deres egen læring og udvikling.
Enaktiv læring
Fredens. (2018) Læring med kroppen forrest - Hans Reitszels forlag
Enaktiv er en tilgang til læring, der bidrager effektivt i at skabe engagerede og involverede elever og fremmer praktiske færdigheder og en dybere forståelse af det faglige stof.
Enaktiv læring er en tilgang, der indebærer aktiv deltagelse, praktisk erfaring og interaktion med læringsmiljøet. Der er flere grunde til at anvende en enaktiv tilgang til læring:
Øget engagement: Enaktiv læring involverer eleverne aktivt i læringsprocessen, hvilket kan øge deres engagement og interesse.
Aktiv deltagelse gør læringen mere meningsfuld og relaterbar for eleverne
Bedre forståelse: Når eleverne får mulighed for at opleve og eksperimentere, kan de udvikle en dybere forståelse af emnerne. Enaktiv læring giver mulighed for at forbinde teori med praksis, hvilket styrker forståelsen
Udvikling af praktiske færdigheder: Enaktiv læring fokuserer på praktisk anvendelse af viden. Dette giver eleverne mulighed for at udvikle praktiske færdigheder og kompetencer, hvilket kan være særligt vigtigt i fag, der kræver praktisk kunnen
Fremme kreativitet: Enaktiv læring kan fremme kreativ tænkning og problemløsningsevner. Når eleverne arbejder aktivt med materialer eller udfører opgaver, kan det stimulere deres kreative tankegang
Inddragelse af flere sanser: Enaktiv læring muliggør brugen af flere sanser i læringsprocessen. Ved at engagere sig i praktiske aktiviteter bruger eleverne ikke kun deres høresans men også synet, berøringen og andre sanser, hvilket kan styrke indlæringen
Fremme erfaringsbaseret læring: Enaktiv læring lægger vægt på erfaringsbaseret læring, hvor eleverne lærer gennem egne oplevelser og handlinger. Dette kan gøre læringen mere autentisk og relevant
Bedre fastholdelse af viden: Når eleverne selv deltager aktivt i læringsprocessen, kan det føre til bedre fastholdelse af viden. Praktiske erfaringer kan gøre indtryk og skabe varige minder