Behovet for TAKSINTO

I en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), peger Børne- og undervisningsudvalget på, at når elever og lærere bliver frustrerede over at være til undervisning, skyldes det sjældent, at elever ikke vil lære noget, og at lærerne ikke vil lære fra sig. Årsagen er snarere, at lærerne kan opleve, at eleverne ikke virker nysgerrige og interesserede i at lære. Samtidig kan eleverne opleve, at undervisningen ikke er relevant og nærværende for dem og ikke involverer dem.

Dette kan skyldes, at undervisningen ikke tager nok højde for, at læring er en individuel proces, og med mangel på, eller behov for redskaber og metoder, der kan imødekomme den enkelte elevs læringsforudsætninger og behov, og som kan støtte og styrke undervisning og læreproces.

Gennem de sidste mange år har vi kunne følge den ene undersøgelse efter den anden der peger på, at skoler og ungdomsuddannelsers tilbud ikke længere er tilstrækkelige, hvor flere og flere elever præsenterer en bekymrende stigning af fravær, mistrivsel og derved manglende læring, herunder en stigning af etniske minoriteter, hvor flere og flere lærere og elever udfordres i både sproglige- og kulturelle integrationsprocesser. Vi hører om flere og flere lærere der rammes af stress og udbrændthed, som hver dag kæmper for at gøre en indsats for vores børn og unge i skoler og ungdomsuddannelser, hvor flere er med langtidssygemeldinger til følge. Vi ser undersøgelser der peger på, at hver syvende ung (mellem 15-29 år) i Danmark, hverken er i uddannelse eller job, og som er i fare for at blive tabt i systemet.


Både vores grundskole, ungdomsuddannelser og tiltag som FGU, forsøger at imødekomme unge, der har behov for en anden vej til uddannelse og job, men er fortsat ramt af svære udfordringer.

Nedenfor følger eksempler på nogle af de udfordringer, som Nicolaz Nørholm har sat under lup, ved at følge FGU på sidelinjen, fra de første planer i undervisningsministeriet og frem til start august 2019. Herunder arbejdet som læringskonsulent frem til januar 2022, da det ikke længere gav mening at se til, men tage ud i verden og tilbyde TAKSINTO og imødekomme behovet.

På FGU udfordrer de 2 kulturer stadigvæk hinanden…

Ved FGU opleves fortsat to kulturer der er adskilte, som bekræftes man høre udsagn som ”dem og os". Både almenundervisere (tidligere VUC) og faglærere (tidligere Produktionsskole) giver udtryk for at gøre som de altid har gjort, hvor autonome strukturer og forsøg på at fastholde metoder lever i bedste velgående, som tydeligt viser, ikke længere at være tilstrækkeligt.

"Det er vel i bund og grund også en af årsagerne til at udvikle denne nye forberedende grunduddannelse" udtrykker Nicolaz Nørholm.

Personlige og sociale kompetencer flyver som floskler i luften uden fælles forståelse af definitioner, der samtidig rammes af subjektive vurderinger

FGU mangler stadig konkrete redskaber og metoder, der integrerer personlig og social kompetenceudvikling i samspil med udvikling af de faglige kompetencer. Særligt de personlige og sociale kompetencer, som er præsenteret i fagbilag/læreplan og de 15 didaktiske principper. Nedenstående viser nogle af de personlige og sociale kompetencer der er i fokus i fagbilaget Byg, bolig og anlæg.

Målgruppen

Nicolaz Nørholm har fra tidligere uddannelse undersøgt behovet for kompetenceudvikling hos produktionsskolelærere, for at imødekomme en stigende gruppe udfordrede unge. Grundet behov for større fælles viden, færdigheder og kompetencer og med større fælles forståelse for de unges liv, baggrund, læringsforudsætninger og behov.

Som Læringskonsulent ved FGU bekræftede der også et stort behov for kompetenceudvikling gældende for almenundervisere, der blev overflyttet fra VUC til FGU, der nu på nye elller andre måder skal forholde sig til den enkelte elevs personlige og sociale udvikling, opvækst og sociale arv.

Herunder opleves konkret eller nærmere akut behov for at styrke undervisningsdifferentiering. Behov for redskaber der gør det muligt at imødekomme den enkelte elevs niveau, læringsforudsætninger og behov, ved den stigende gruppe af unge der mistrives, unge med diagnoser, og blandingsdiagnoser, indlæringsvanskeligheder m.m., herunder en stigende gruppe af etniske minoriteter, der også kan være ramt af ovenstående kognitive udfordringer, samt unge i misbrug.


FGU og de 15 didaktiske principper

FGU uddannelsens integrerer 15 didaktiske principper, der også kalder på konkrete redskaber og metoder for at hjælpe lærere i gang med at integrere principperne i den daglige pædagogiske praksis.

De fleste tidligere produktionsskolelærere er faglærte uden en pædagogisk uddannelse, der har været vant til en undervisning, der mere hviler på erfaring og mavefornemmelse, og udfordret i at undervise efter fagbilag og en prøverettet undervisning.

Ligeledes opleves almenlærere, der er er vant til faste semesterstrukturer, også at være udfordret i at tage afsæt i læreplanen og udvikle nye tilgange til læring og undervisningsformer.

FGU's efterspørgsel på konkrete redskaber fra uddannelsens start…

FGU har fra uddannelsens start skabt forventninger til nye eller andre undervisningsformer med afsæt i de udarbejdede bekendtgørelser, læreplaner og fagbilag, herunder de 15 didaktiske principper. Forventninger der også har skabt stor efterspørgsel efter redskaber og metoder, som kunne hjælpe skolerne med at komme godt gang med denne nye uddannelse og sikre, man kommer i mål med kerneopgaven.

Manglen på redskaber har desværre fra start sat sine dybe spor i form af mistrivsel, stress og langtidssygemeldinger, og et bekymrende fremmøde hos elever og ikke mindst manglende dokumentation af progression.


Her ses udsnit fra Uddannelsesbladet i januar 2020.


FGU ønskede at komme godt fra start, men hvordan?

Det hele starter med, at eleven visiteres til FGU, men…, hvordan kan UU sikre en god visitering, uden at have overblik over og indsigt i, hvad der undervises i og arbejdes med på de respektive fagtemaer/fag, og give eleven et billede af fagligt indhold med synlige læringsmål på intro, G, E og D niveau?


Succes med helhedsorienteret undervisning, eller?

Hvor er de didaktiske redskaber, der skal hjælpe lærere med at skabe en meningsgivende differentieret helhedsorienteret undervisning og praksisrettet læring, med elever på mange niveauer, og med fokus på tydelig struktur, synlige læringsmål, innovation og dannelse?

Hvor er der overblik over og indsigt i, hvad der undervises i og arbejdes med i fagtemaer og fag, der tydeliggør elevens progression?

Hvordan skal de almene fag koble undervisning op på praksis, hvis der ikke er didaktiske redskaber og overblik over og indsigt i, hvad der undervises i og arbejdes med på fagtemaet/almene fag.

Hvordan skaber FGU transparens i faglige krav, som en af de fænomener der er med til at styrke trivsel?

Hvor er det redskab der skal anvendes til at vise eleven læringsvejen og dokumentere elevens progression frem til de forventede slutkompetencer? Herunder opleves mangel på didaktiske redskaber, der med synlige læringsdelmål og kriterier, præsenterer, hvad eleven skal præsentere, for at opnå de forventede faglige mål og handlekompetencer ud fra det respektive kernestof.


"FGU er den største implementeringsopgave der ligger på mit bord"

Det fortæller børne- og undervisnings­ministeren, Pernille Rosenkrantz-Theils, der betegner FGU’s første år som så kaotisk,

at man på mange måder må starte forfra efter sommerferien" (Uddannelsesbladet, 01 Juli, 2020)