Enaktiv tilgang til læring


TAKSINTO og de didaktiske redskaber er udviklet med inspiration, erfaring, viden og kompetencer i anvendelse af en enaktiv tilgang til læring, refleksiv praksislæring med afsæt i synlig læring.


En enaktiv tilgang til læring er inspireret af hjerneforsker og læge Kjeld Fredens, adjungeret professor ved Institut for

Læring og Filosofi, Aalborg universitet, og forfatter til blandt andet bogen:

Læring med kroppen forrest 

Citeret fra bogen beskriver Kjeld Fredens enaktiv læring som et begreb for det man grundlæggende kan kalde en holistisk tilgang til læring og udvikling, hvor kognition og læring forstås som noget der sker i samspil mellem krop, hjerne og omverden.

Endvidere beskriver Kjeld Fredens, at tilgangen tager afsæt i embodimentteorien og handler med andre ord om, at vi ikke bare forstår verden gennem nogle processer, der sker i hjernen og i vores pandelapper, men også ved at sanse vores omgivelser – lytte, dufte, smage, mærke, se – ved at bevæge os og bruge vores kroppe, og ved at få reaktioner fra andre mennesker omkring os.

Den refleksive praksislæring er også en læringstilgang der har skabt inspiration i udviklingen af TAKSINTO, der både tager afsæt i kognitionspsykologi, adfærdspsykologi og psykodynamisk psykologi som forståelsesramme for refleksiv praksislæring.

Refleksiv praksislæring er inspireret af den amerikanske sociolog og emeritus-professor i voksen- og efteruddannelse ved Teachers College, Columbia University Jack Mezirow (1923-2014) og i hans teori om refleksiv praksislæring, beskriver tre centrale former for læring:

  1. instrumentel læring, der vedrører viden om, hvordan eleven bedst kan lære stoffet
  2. dialogisk læring, der involverer spørgsmål om, hvor, hvornår og med hvem stoffet kan læres
  3. selvrefleksiv læring, der involverer de centrale meningsgivende spørgsmål om, hvorfor eleven skal  bruge kræfter på at lære det.

Adfærdspsykologien og den kognitive psykologi får fælles interesser i at få afdækket personlighedens betydning for læringen, om end vægtningen mellem de indre og ydre processer fortsat vil være forskellig. Fælles for de to tilgange er også ønsket om synlig læring og selvregulering.

Hvor den kognitive psykologi vil betone, at læringen skal blive synlig og selvregulerende for den lærende selv, så vedkommende kan udvikle sine skemaer og metakognitive strategier, vil adfærdspsykologerne betone, at læringen skal være dokumenterbar, synlig og regulerbar både for den lærende og ikke mindst for andre end den lærende selv”.