Vores didaktiske og pædagogiske dannelsesredskab fokuserer ikke kun på, hvad den unge lærer, men også på, hvem den unge bliver. Det handler om udviklingen af det hele menneske gennem praksislæring – med særlig vægt på personlige, sociale og værdimæssige kompetencer.

Kendetegn ved vores dannelsesredskab

  1. Forbinder faglighed med personlig udvikling
    Læring og udviklings­arbejdet bliver en vej til at forstå sig selv, andre og verden – ikke kun et middel til at opnå kompetencer.
  2. Understøtter refleksion og værdibevidsthed
    Hjælper unge og fagprofes­sionelle med at tale om og forholde sig til værdier, etik, ansvar og relationer.
  3. Tydeliggør selv- og medbestemmelse i udviklingsprocessen
    Tydeliggør de unges aktive deltagelse i egen lærings- og dannelses­proces, reflektion, tage stilling, træffe valg, sætte nye mål og udvikling, som med få klik kan dokumenteres og udskives.
  4. Integrerer teori og praksis
    Gør dannelse konkret og hverdagsnær – gennem samarbejde i fælles­skaber og praksis­baserede delmål, som teknologi og metode hjælper med at beskrive og strukturere læreproces og udviklingsarbejdet.
  5. Gør dannelses­opgaven meningsfuld, motiverende og målbar
    Ikke gennem karakterer, men gennem refleksion, observation og dokumentation af udvikling, der tydeliggøres progression ud fra tre niveauer og understøtter fokus på den unges styrker og potentiale.

Personlig udvikling og dannelse foregår gennem tre faser

Der følger tre faser i arbejdet med de centrale kompetencer, som institutionen har valgt de unge skal arbejde med i Taksinto

1. Indsigt og forståelse som fundament

Redskabet indledes med en introduktion til personlig og social dannelse:

  • Hvad betyder personlig udvikling og dannelse
  • Skabe fælles viden om definition af de udvalgte kompetencer med konkrete eksempler fra hverdagen på institutionen
  • Hvorfor giver det mening at udvikle de udvalgte kompetencer, som man har det svært ved eller i enkelte situationer lykkes med.

Denne første fase skaber grundlag for en fælles forståelse og fælles sprog, som motiverer og klæder både den unge og den fag­profes­sionelle på til det videre arbejde.

2. Kompetenceafklaring, som grundlag for udvikling

Dernæst føres brugerne ind i en fase, hvor den unge – sammen med den fagprofessionelle – laver en kompetencevurdering. Denne fælles afklaring danner et realistisk og respektfuldt udgangspunkt for den unges kompetenceniveau ud fra en taksonomi på tre trin:

  • Det har jeg svært ved
  • Det kan jeg i nogle situationer, hvis betingelser er opfyldt
  • Det kan jeg i de fleste situationer

Dannelsesredskabets metode og teknologi hjælper med at udarbejde kompetencevurdering:

  • identificere styrker og udviklingsområder
  • vælge og begrunde vurdering af udviklingsniveau

3. Kompetenceudvikling

Med udgangspunkt i vurderingen hjælper metode og teknologi den unge i at udarbejde over­skuelige og menings­bærende delmål, som under­støtter den refleksive praksis­læring som lærings­tilgang i udvikling af udvalgte kompetencer. Gennem små skridt og struktureret refleksion bliver udviklingen over­skuelig, målbar og motiverende.

Samtidig under­støtter det fag­personens rolle som støtte, sparrings­partner og fremmer grundlag for formativ feedback i processen.

Formål og effekt

  • Skaber medejerskab og motivation hos den unge
  • Styrker relationen og samarbejdet mellem ung og fagperson
  • Fremmer udvikling af uddannelses­parathed og livsduelighed
  • Understøtter dokumentation, progression og feedback
  • Skaber et tiltrængt løft til undervisnings­differentiering
Dannelsesredskab Samarbejde a
Dannelsesredskab Samarbejde b
Eksempel på vurdering af evnen til at samarbejde
Dannelsesredskab laptop
taksinto ikon

taksinto|dannelsesredskab

Få en online demonstration af dannelsesredskabet

Refleksiv praksislæring som læringstilgang

Refleksiv praksislæring

Refleksiv praksis­læring bygger på idéen om, at læring ikke alene sker gennem handling, men i lige så høj grad gennem refleksion over handling. Med inspiration fra bl.a. Donald Schöns begreb om the reflective practitioner og nyere praksis­orienterede lærings­teorier, kan Taksinto ses som et digitalt didaktisk og pædagogiske redskab, der under­støtter netop denne dobbelte bevægelse: At reflektere over praksis og handle i praksis.

Dannelsesredskabet som redskab til refleksion over og i praksis

Taksinto organiserer læring gennem over­skuelige lærings­step, hvor den unge og nærmeste fagprofes­sionelle kan:

  • planlægge og forberede handling (før-refleksion),
  • handle og justere undervejs (refleksion-i-handling),
  • evaluere og lære af erfaringen (refleksion-over-handling).

Denne struktur gør det muligt for de unge at forbinde deres konkrete handlinger i hverdagen med en refleksiv proces, hvor de lærer at sætte ord på egne erfaringer, overveje alternativer og definere nye over­kommelige delmål i kobling til hverdagen.

Teoretisk kobling

Donald Schön (1983): Taksinto operatio­naliserer Schöns begreb om refleksion-i-handling ved at give den unge mulighed for at stoppe op, dokumentere og justere deres læring i situationen. Praksis­fælles­skaber (Lave & Wenger, 1991): Når Taksinto bruges sammen med flere, bliver reflek­sionen ikke kun individuel, men en del af et fælles lærings­fælles­skab. Metakognition (Flavell, 1979): Refleksionen under­støtter den unges meta­kognitive kompetencer, dvs. deres evne til at overvåge og regulere egen læring.

Taksinto i praksis

For unge betyder dette, at Taksinto bliver et redskab, hvor de både træner centrale personlige og sociale kompetencer, og lærer at reflektere over deres egen læring. For fag­profes­sionelle giver Taksinto et pædagogisk værktøj til at:

  • fremme de unges refleksion gennem spørgsmål, delmål og feedback,
  • synliggøre progres­sion og refleksion i konkrete lærings­forløb,
  • understøtte en kultur, hvor fejl ses som lærings­muligheder og afsæt for refleksion.

Taksinto kan således forstås som en digital didaktisk ramme for refleksiv praksis­læring. Metode, teknologi og tilgang forbinder handling med refleksion, individuel læring i og med fælles­skaber, og forbinder praksis med teori.

Fremmer fokus på styrker og potentiale

Marianne Tolstrup, cand. pæd. pæd, Master i psykologi peger på, at fokus på styrker kan være det middel, der gør, at man når sine mål.

Det, at man fokuserer på og arbejder med sine styrker, medvirker til, at man:

  • opfyldes af positive følelser
  • udvikler sin opfattelse af egen kunnen i en positiv retning
  • bliver mere motiveret og forøger trivslen

Styrker kan få en positiv betydning for de sociale relationer i en gruppe

Marianne Tolstrup
cand. pæd. pæd, Master i psykologi.
Ressourcefokuseret vejledning (2014).
Dansk Psykologisk Forlag

Et løft til digital dannelse og evnen til at balancere skærmtid, nærvær og aktiv deltagelse

Med dannelsesredskabet skaber vi et løft til udvikling af digital dannelse og evnen til at kunne begå sig socialt etisk og kritisk i den digitale verden og reflektere over muligheder og adfærd. Herunder udvikling af evnen til balancere mellem skærmtid nærvær og aktiv deltagelse.

Få en online demonstration af dannelsesredskabet

...med Taksinto kan vi styrke UUs arbejde og samarbejde med den unge om at kortlægge uddannelsesplanen.

Den unge er ikke i tvivl om, hvorfor er jeg her og hvad skal.

Det gør det nemmere at udarbejde målgruppe­vurdering og evaluere uddannelsesplan...

Udsagn fra UU-vejleder
taksinto ikon

taksinto|dannelsesredskab

Med dannelsesredskabet understøtter vi unges udvikling af nysgerrighed og visdom

... Nysgerrighed er ikke bare en nysgerrighed på ting, men interesse for andre mennesker og få sin egen udvikling.

Nysgerrighed får os til at se fremad og undres og det skal udvikles...

Fredens 2018
hjernetegning

...Visdom kræver indsigt i andre mennesker.
Det gør intelligens ikke.
Man kan sagtens være smart” uden forståelse for eller hensyntagen til andre, men man er først vis, når man kan udvise EMPATI.

Visdom handler både om viden, indsigt og dømmekraft.
Hjernen er handlingsorienterede og social...

 Liebermann 2013; Mercier & Sperber 2017

Didaktiske og pædagogiske grundprincipper

Et signal om aktiv udvikling og tydelig progression

Dannelse skabes og opleves i praksis.

Redskabet tydeliggør progres­sion og et målrettet forløb, hvilket er motiverende og handlings­orienteret for både den unge og fag­profes­sionelle, som under­støtter den unges indsats.

Understøtter pædagogisk tænkning om dannelse i faser

Metode er formet af “zonen for nærmeste udvikling”, trin­deling, kompetence­opbygning og formativ feedback. Redskabet fungerer som et dialog- og visuali­sering­sværktøj for personlig udvikling og dannelse i konkrete overkom­melige step i kobling til hverdagen, der tydeliggør progression og den unges selv- og med­bestemmelse i processen.

Teknologisk kompatibelt

Et digitalt værktøj, hvor dannelses­opgaven passer naturligt med digitale flows, progression, unlocks osv.

Integrerer guides og gamification i brugeroplevelsen.

Let tilgængeligt og motiverende for elever

Der skabes en oplevelse af, at man “kommer videre” – og at det er okay at være på vej og ikke være færdig med sin dannelsesrejse.